Skip to main content
I OneConnect logger Verbu på som en helt almindelig bruger – ligesom en bordtelefon eller softphone ville gøre. Og her er den vigtige detalje: en bruger i OneConnect kan kun have ét opkald ad gangen. Skal agenten kunne tage flere opkald parallelt, skal den derfor have flere brugere at svare fra. Antallet af brugere bestemmer direkte, hvor mange opkald agenten kan tage samtidig.

Sådan hænger det sammen

  • 1 bruger = 1 samtidigt opkald
  • 2 brugere = 2 samtidige opkald – og så videre
  • Brugerne samles i en med strategien Ring alle
  • Indkommende opkald sendes til køen – ikke til en enkelt bruger
Når køen ringer alle brugere op på én gang, tager Verbu opkaldet på en bruger, der er ledig. Ringer der to kunder samtidig, tager agenten dem begge – på hver sin bruger.
Start med mindst to brugere, så agenten kan tage to opkald parallelt. For de fleste virksomheder er tre til fem brugere rigeligt. Har du meget høj trafik, tilføjer du bare flere.

Før du starter

Du skal bruge:
  • Adgang til OneConnect-administrationen på admin.one-connect.dk (eller kontakt til jeres Unitel-forhandler)
  • Din Verbu-kontaktperson, som kobler brugerne på Verbu
Bruger jeres OneConnect netblokke (IP-adgangslister)? Så skal Verbus IP-adresse tilføjes, før noget af det her virker. Se Netblokke og IP-adgang.

Trin for trin

1

Opret brugere til agenten

Gå til Brugere og opret en bruger for hvert parallelt opkald, agenten skal kunne tage. Hver bruger får sit eget lokalnummer, fx 200 og 201.Tilføj derefter brugerne på SIP-forbindelsen i Verbu – én række pr. lokalnummer under OneConnect SIP-konti. Se Unitel for hvordan forbindelsen sættes op, eller send SIP-oplysningerne til din Verbu-kontaktperson.
2

Opret en kø

Gå til Køer og klik Tilføj. Giv køen et navn, fx Agent Kø, og et lokalnummer, fx 222.
Kø-oversigten i OneConnect med Agent Kø på lokalnummer 222, strategien Ring alle og to medlemmer
3

Vælg køstrategi og medlemmer

Åbn køen og gå til Køstrategi. Vælg Ring alle under Vælg køstrategi, og sæt flueben ved alle agentens brugere under Mulige kø-medlemmer.
Køstrategi-siden for Agent Kø med Ring alle valgt og brugerne på lokalnummer 200 og 201 som medlemmer
Med Ring alle har rækkefølgen af medlemmer ingen betydning – køen ringer dem alle op, og Verbu tager opkaldet på en ledig bruger.
4

Send opkaldene til køen

Peg jeres kaldplan eller viderestilling på køens lokalnummer (fx 222) – ikke på en enkelt bruger. Det er køen, der sørger for at fordele opkaldene.
5

Gem og test

Ring ind fra to telefoner på samme tid, og tjek at agenten tager begge opkald.

Hvis noget driller

Enten er der kun én bruger i køen, eller også er opkaldene peget direkte på en bruger i stedet for køen. Tjek at køen har alle agentens brugere som medlemmer, og at kaldplanen peger på køens lokalnummer.
Alle agentens brugere er optaget. Tilføj en eller flere ekstra brugere til køen – hver ny bruger giver plads til ét ekstra parallelt opkald.
Tjek brugernavn og adgangskode. Er de rigtige, så tjek om jeres OneConnect bruger netblokke – i så fald skal Verbus IP-adresse på listen.

Næste skridt