Skip to main content
Der er flere måder at få opkald ind til din Verbu-agent. Den rigtige løsning afhænger af, hvor dit telefonnummer bor i dag, og hvor meget kontrol du har over dit telefonsystem.

Kort sagt

Du har ikke et telefonnummer endnu

Få et nummer i Verbu og lad agenten tage opkaldene direkte.

Du har et PBX med viderestilling

Behold dit hovednummer og send udvalgte opkald videre til Verbu.

Dit PBX understøtter SIP

Verbu logger på dit PBX som et lokalnummer og tager de opkald, du sender derhen.

Du bruger Relatel

Følg Relatel-guiden, hvis Verbu skal ind som ekstern destination på dit hovednummer.

Du bruger Unitel

Følg Unitel-guiden – Verbu logger på dit OneConnect-PBX som brugere.

Du bruger IPNordic

Følg IPNordic-guiden – Verbu logger på din IPNordic-løsning som en SIP-bruger.

Vælg ud fra dit mål

Hvad kunderne oplever

Uanset løsning ringer kunden til det nummer, de allerede kender. Forskellen ligger bagved:
  • Med Verbu AI med eget telefonnummer ejer Verbu nummeret og sender opkaldet direkte til agenten.
  • Med viderestilling sender dit nuværende PBX opkaldet videre til et Verbu-nummer.
  • Med en SIP-forbindelse logger Verbu på dit PBX som et lokalnummer, og dit PBX sender opkaldet dertil.
For kunden skal det føles ens: nummeret ringer, agenten svarer, og agenten kan stille videre til mennesker når det giver mening.

Hvad du skal afklare først

Inden du ændrer noget, så skriv dette ned:
  • Hvilket nummer skal agenten tage?
  • Skal agenten tage alle opkald eller kun nogle opkald?
  • Skal opkald stadig kunne lande hos teamet først?
  • Hvem har admin-adgang til PBX’et?
  • Kan PBX’et viderestille til et eksternt nummer, eller kan du oprette en ekstra SIP-bruger (et lokalnummer) til Verbu?
Har du ikke svar på det hele, så start med nummeret og hvem der administrerer PBX’et. Resten kan Verbu support eller din telefoniudbyder hjælpe med.

Anbefalet rækkefølge

1

Gør agenten klar først

Sæt agentens hilsen, viden og viderestilling op. Test den i dashboardet før du sender rigtige opkald til den.
2

Vælg telefonvej

Vælg Verbu-nummer, viderestilling eller SIP-forbindelse ud fra tabellen ovenfor.
3

Sæt en simpel routing op

Start med en regel der sender alle testopkald til Verbu. Tilføj åbningstider, køer og fallback bagefter.
4

Test med rigtige opkald

Ring fra en mobil, tjek at agenten svarer, og tjek at caller ID og viderestilling virker.

Næste skridt