> ## Documentation Index
> Fetch the complete documentation index at: https://help.verbu.com/llms.txt
> Use this file to discover all available pages before exploring further.

# Viderestil fra Verbu til OneConnect

> Lad din agent stille opkald videre til dine medarbejdere i Unitel / OneConnect via lokalnumre – og hvad der ikke virker endnu.

Din agent kan stille kunder videre til teamet i OneConnect – fx når et menneske skal tage over. Det virker, men på én bestemt måde: via **lokalnumre**.

## De to regler

1. **Brug lokalnummeret som destination – ikke et almindeligt telefonnummer.** Viderestil til fx **222** (en kø) eller **200** (en bruger). Eksterne numre som mobil- og fastnetnumre virker ikke i denne opsætning – Verbu kan i øjeblikket ikke ringe ud af OneConnect.
2. **Vælg Direkte – ikke Smooth.** Kun direkte viderestilling virker mellem Verbu og OneConnect. Smooth (hvor agenten først præsenterer opkaldet for kollegaen) understøttes ikke i denne opsætning.

<Tip>
  Viderestil til en **kø** frem for en enkelt bruger. Så ringer det hos alle i køen, og I kan ændre hvem der tager opkaldene i OneConnect – uden at røre opsætningen i Verbu.
</Tip>

## Trin for trin

<Steps>
  <Step title="Find destinationen i OneConnect">
    Beslut hvor opkaldene skal hen: et lokalnummer på en bruger eller en kø. Har I ikke en kø til mennesker endnu, så opret en under **Køer** – fx "Menneske kø" med sit eget lokalnummer.
  </Step>

  <Step title="Tilføj en kontakt i Verbu">
    Gå til **Telefon** på din agent i dashboardet, og klik **Tilføj kontakt**. Udfyld:

    * **Navn** – fx "Reception, når kunden vil tale med et menneske"
    * **Telefonnummer** – skriv **lokalnummeret**, fx `222`
    * **Hvornår skal der viderestilles** – en kort note til agenten
  </Step>

  <Step title="Vælg Direkte">
    Sæt kontakten til **Direkte** viderestilling. Smooth virker ikke med OneConnect.
  </Step>

  <Step title="Test">
    Ring til agenten, og bed om at blive stillet om. Tjek at opkaldet lander hos kollegaen i OneConnect.
  </Step>
</Steps>

## Hvis noget driller

<AccordionGroup>
  <Accordion title="Viderestillingen fejler, eller der sker ingenting">
    Tjek kontaktens telefonnummer. Står der et almindeligt telefonnummer (fx et mobilnummer), virker det ikke – skift det til lokalnummeret i OneConnect.
  </Accordion>

  <Accordion title="Kollegaen får ingen intro før opkaldet">
    Det er forventet. Kun Direkte viderestilling virker med OneConnect, så kollegaen tager opkaldet som et almindeligt indgående opkald.
  </Accordion>

  <Accordion title="Det ringer hos den forkerte person">
    Viderestiller du til en kø, styres det i OneConnect, hvem der er medlem af køen. Tjek køens medlemmer under **Køer**.
  </Accordion>
</AccordionGroup>

## Næste skridt

* Sådan virker viderestilling generelt i Verbu: [Viderestilling](/capabilities/forwarding)
* Sæt brugere og kø op: [Parallelle opkald med OneConnect](/pbx/unitel-parallel-calls)
* Grundopsætningen: [Unitel](/pbx/unitel)
