> ## Documentation Index
> Fetch the complete documentation index at: https://help.verbu.com/llms.txt
> Use this file to discover all available pages before exploring further.

# Relatel

> Send indkommende opkald fra dit Relatel-system til din Verbu-agent uden at skifte nummer – trin-for-trin guide til opsætningen.

Bruger du Relatel som telefonsystem? Så behold dit nummer og din opsætning – Verbu bliver bare et led i den routing du allerede har, som en ekstern destination.

## Hvad du sætter op

To ting i Relatel:

1. **En ny medarbejder kaldet "Verbu AI"** – med dit Verbu-telefonnummer som eksternt nummer.
2. **En opdateret regel på dit hovednummer** – så opkaldene rammer Verbu AI som et led i routingen.

Dit nummer er stadig dit. Dine eksisterende medarbejdere virker stadig. Vil du slå agenten fra igen, fjerner du bare Verbu AI fra routingen.

## Før du starter

Du skal bruge:

* Admin-adgang til Relatel
* Det nummer agenten skal tage (typisk dit hovednummer)
* **Dit Verbu-telefonnummer** – find det i dashboardet under **Telefonnumre**

Mangler du et Verbu-nummer? Spørg din Verbu-kontaktperson.

## Trin for trin

<Steps>
  <Step title="Opret Verbu AI som medarbejder i Relatel">
    Log ind på Relatel og gå til administrationen af brugere. Opret en ny medarbejder med navnet **Verbu AI**.

    Se Relatels guide: [Administration af brugere](https://www.relatel.dk/supportblog/administration-brugere).
  </Step>

  <Step title="Indsæt dit Verbu-nummer som eksternt nummer">
    På Verbu AI-medarbejderen, sæt **eksternt nummer** til dit Verbu-telefonnummer. Det er den destination opkaldene bliver sendt til.
  </Step>

  <Step title="Tilføj Verbu AI til routingen på hovednummeret">
    Gå til opsætningen af dit hovednummer og tilføj Verbu AI som et led i den eksisterende routing. Standard-opsætning er fint – Verbu sidder bare som en ekstern destination.

    Se Relatels guide: [Viderestil hovednummer](https://www.relatel.dk/supportblog/viderestille-hovednummer).
  </Step>

  <Step title="Gem og test">
    Gem opsætningen. Ring til dit hovednummer fra din mobil og tjek at agenten tager den.
  </Step>
</Steps>

## Valgfrit: aflever til mennesker i åbningstiden

Et almindeligt setup er "Verbu tager opkald uden for åbningstid, mens teamet tager dem i åbningstiden". Du har to muligheder:

* **I Relatel** – sæt en tidsregel på hovednummeret der sender opkald i åbningstiden til teamet og resten til Verbu AI.
* **I Verbu** – lad agenten tage alle opkald og brug **Viderestilling** til at sende videre når det giver mening.

De fleste starter med tidsreglen i Relatel, fordi den er enklest.

## Hvis noget driller

<AccordionGroup>
  <Accordion title="Opkaldet bliver ikke sendt videre til Verbu">
    Tjek at Verbu AI ligger som et aktivt led i routingen på hovednummeret, og at det eksterne nummer på Verbu AI er dit korrekte Verbu-nummer (uden mellemrum).
  </Accordion>

  <Accordion title="Kunderne får optaget-tone">
    Routingen er ikke gemt, eller det eksterne nummer er tastet med en typo. Åbn medarbejderen og tjek nummeret nøje.
  </Accordion>

  <Accordion title="Agenten tager den, men opkaldet droppes med det samme">
    Sandsynligvis et problem mellem Relatel og Verbu. Send et opkalds-ID til Verbu support, så matcher vi det med vores logs.
  </Accordion>

  <Accordion title="Jeg vil rulle tilbage til den gamle opsætning">
    Fjern Verbu AI fra routingen på hovednummeret. Opkaldene går direkte til teamet igen.
  </Accordion>
</AccordionGroup>

## Næste skridt

* Sørg for at agenten er klar: [Byg din første agent](/getting-started/building-your-first-agent)
* Sæt **Viderestilling** op på agenten
* Bruger du ikke Relatel? Se [De fleste PBX-systemer](/pbx/most-pbx-solutions)
