> ## Documentation Index
> Fetch the complete documentation index at: https://help.verbu.com/llms.txt
> Use this file to discover all available pages before exploring further.

# AdMind

> Book, flyt og aflys behandlinger i AdMinds salonkalendere under samtalen, og genkend kunder på telefonnummer.

Med AdMind tilkoblet kan agenten gøre det, en receptionist ville: genkende brugeren på nummeret, finde en ledig tid til den rigtige behandling og booke, flytte eller aflyse den. Live, mens brugeren er på linjen eller i chatten.

## Hvad du skal bruge

* En AdMind-konto
* En API-token fra AdMind
* Afdelingsnummeret på den afdeling, agenten skal booke i

Har I ikke en token, så skriv til os på **[hello@verbu.com](mailto:hello@verbu.com)**, eller spørg AdMind.

## Sådan forbinder du AdMind

1. Åbn agenten, og klik **Integrationer** nederst i menuen.
2. Klik **AdMind** i listen, og gå til fanen **Indstillinger**.
3. Klik **Forbind**.
4. Udfyld **API-token** og **Afdelingsnummer**. Afdelingsnummeret er som regel `1`, hvis I kun har én afdeling.
5. Klik **Forbind**.
6. Opsætningen **Appointment booking** installeres automatisk. Sker det ikke, klik **Installér** ved den under **Det agenten kan**.
7. Klik **Udgiv** i agentens menu.

## Hvad agenten kan

Opsætningen giver agenten fire workflows. Du kan se dem under **Lær op** → **Workflows** på fanen **Workflows**, under overskriften **Fra AdMind**.

| Workflow                   | Hvad det gør                                                                                |
| -------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------------- |
| **Book appointment**       | Vælger behandling, finder en tid, bekræfter og booker                                       |
| **Reschedule appointment** | Finder kundens booking og flytter den til en ny tid                                         |
| **Cancel appointment**     | Finder kundens booking, bekræfter og aflyser                                                |
| **Find booking**           | Slår kundens bookinger op på telefonnummer, med bekræftelse på sms. Bruges af de to ovenfor |

## Før samtalen

To ting sker af sig selv, så snart opsætningen er installeret:

* **Listen over behandlinger** med priser og varighed lægges ind, før agenten siger noget. Agenten behøver ikke slå den op undervejs.
* **Kunden slås op på telefonnummer**. Ringer en, I kender, kender agenten navnet og de kommende aftaler fra første replik.

Der er ingen kontakter, du skal slå til. Det følger med opsætningen.

<Note>
  Opslaget på telefonnummer kræver et nummer. I chat og i online samtale er der ikke noget nummer, så agenten spørger om det i stedet.
</Note>

## Sådan lyder det i et opkald

> **Kunde:** Hej, jeg vil gerne bestille tid til farvning.
>
> **Agent:** Hej Anna. Farvning tager halvanden time. Jeg har en tid på torsdag klokken 10 eller fredag klokken 14. Hvad passer bedst?
>
> **Kunde:** Torsdag klokken 10.
>
> **Agent:** Så er du booket til farvning torsdag klokken 10. Var der andet?

## Hvad du skal tjekke

<AccordionGroup>
  <Accordion title="Agenten booker en tid, der lige er blevet taget">
    AdMind reserverer ikke en tid, mens I taler. Agenten tjekker tiden igen lige før den booker, og finder en ny tid samme dag, hvis den er væk i mellemtiden. Kunden hører det som et enkelt "den er lige blevet taget, men jeg har klokken 11".
  </Accordion>

  <Accordion title="Agenten spørger, hvem aftalen er til">
    Flere kunder kan dele det samme telefonnummer, for eksempel i en husstand. Så spørger agenten, hvis aftale det drejer sig om, før den flytter eller aflyser noget.
  </Accordion>

  <Accordion title="Vi bruger ikke den rigtige afdeling">
    Klik **Afbryd** i kolonnen til højre, og forbind igen med det rigtige **Afdelingsnummer**.
  </Accordion>

  <Accordion title="Agenten kender ikke en behandling">
    Listen over behandlinger kommer fra AdMind. Opret behandlingen i AdMind, og klik **Opdatér** på kortet **Forbindelse**.
  </Accordion>

  <Accordion title="Jeg får en fejl ved Forbind">
    Tjek at tokenet er sat ind uden mellemrum, og at afdelingsnummeret findes på kontoen.
  </Accordion>
</AccordionGroup>

<Note>
  Når agenten flytter en aftale, rører den ikke kundens e-mail i AdMind. Agenten spørger ikke om en e-mail ved en flytning.
</Note>

## Fjern integrationen

Klik **Afbryd** i kolonnen til højre, og bekræft. Vi glemmer tokenet og holder op med at kalde AdMind. Jeres bookinger i AdMind er uberørte.

## Næste skridt

* Tal med agenten under **Test** → **Live-test**, og bed om en tid
* Tilføj [Udtale](/agent-behaviour/pronunciation) for behandlingsnavne og medarbejdernes navne
* Tilføj det, agenten ellers skal vide, i [Viden og indhold](/agent-behaviour/knowledge-and-training)
