> ## Documentation Index
> Fetch the complete documentation index at: https://help.verbu.com/llms.txt
> Use this file to discover all available pages before exploring further.

# Velkomstskærm med genveje

> Det første dine besøgende ser, når de åbner chatten – med genveje og hurtige links.

Når kunder åbner chatten, kan du møde dem med en velkomstskærm i stedet for et tomt chatvindue. Velkomstskærmen indeholder:

* **Genveje** – knapper der starter en samtale med en forudvalgt sætning eller en bestemt opgave
* **Bogmærker** – små links til sider, kunder ofte har brug for (kontakt, priser, åbningstider)

Det gør chatten lettere at komme i gang med – og hjælper folk med hurtigt at finde det, de leder efter.

Du finder det under chatbotten: **Velkomstskærm**.

## Slå velkomstskærmen til

Slå **Vis velkomstskærm** til. Lader du den være slået fra, lander besøgende direkte i et chatvindue, som om de allerede er midt i samtalen.

## Knappen til at starte en chat

**Start chat-tekst** er det, der står på den store knap nederst på velkomstskærmen. Standard er "Start ny chat". Skift den ud hvis du vil have noget mere konkret, fx "Stil et spørgsmål".

## Genveje (op til 3)

Genveje er små kort kunden kan trykke på i stedet for selv at skrive. To slags:

<AccordionGroup>
  <Accordion title="Forindstillede beskeder">
    Kunden trykker, og en bestemt sætning sendes som det første. Brug det til de typiske spørgsmål.

    Eksempler:

    * Knaptekst: "Åbningstider"

    * Besked sendt: "Hvad er jeres åbningstider?"

    * Knaptekst: "Book en tid"

    * Besked sendt: "Jeg vil gerne booke en tid"
  </Accordion>

  <Accordion title="Procedurer">
    Hvis du har en procedure sat op (fx "Book tid" eller "Aflys booking"), kan du sætte den som en genvej. Kunden klikker, og proceduren starter med det samme – ingen samtale ind først.

    Kun publicerede procedurer kan vælges.
  </Accordion>
</AccordionGroup>

<Tip>
  Hold tekst på genvejene korte – 2-3 ord. "Åbningstider" virker bedre end "Hvilke åbningstider har I?".
</Tip>

## Bogmærker (op til 3)

Bogmærker er små links, som kan tage besøgende videre til sider på dit website. Fx:

| Ikon | Tekst       | Link            |
| ---- | ----------- | --------------- |
| 📍   | Find os     | acme.dk/kontakt |
| 💰   | Priser      | acme.dk/priser  |
| 📞   | Ring til os | tel:+4512345678 |

For hvert bogmærke vælger du:

* **Ikon** – en emoji, du selv vælger
* **Tekst** – det kunden læser
* **Link** – siden de sendes til. Du må gerne bare skrive `acme.dk/priser`, så ordner vi resten.

## Forhåndsvisning

Hver gang du ændrer noget, opdateres forhåndsvisningen til højre på skærmen. Sådan ser kunderne det.

## Et godt udgangspunkt

Hvis du er i tvivl, så start med:

* **Velkomstskærm:** slået til
* **2 genveje:** dine to mest stillede spørgsmål som forindstillede beskeder
* **1-2 bogmærker:** Find os og Priser (eller hvad der er vigtigst på dit website)

Du kan altid bygge ud derfra.

## Næste skridt

* Tilbage til [Sæt din chatbot op](/chatbot/setting-it-up)
* Sørg for at chatbotten har den rigtige viden i [Viden og træning](/agent-behaviour/knowledge-and-training)
